Carlo Siebert

Advokat (H)

Tel: +45 3345 0555

cs@ibfelt-siebert.dk

cvr. 25628810 (interessentskab)

Uddannelse og baggrund

Cand.jur. fra Københavns Universitet i 1986

Møderet for Højesteret

Autoriseret bobestyrer ved retten i Glostrup fra 2013

Faglig speciale

Presse- og medieret

Injuriesager

Arveret og testamenter

Dødsbobehandling

Erhvervs- og selskabsret

Entrepriseret

Medlemskaber

Danske Arveretsadvokater

Foreningen af Procedureadvokater

Advokatsekretær

Charlotte Sørensen

chs@ibfelt-siebert.dk

Christina Orlien

co@ibfelt-siebert.dk

Pengeinstitut / Bank

Nykredit

Forsikringsselskab

HDI Danmark

Advokaterne Siebert - Liedke

Vi har valgt at specialisere os indenfor pressejura og medieret, og vi har mere end 30 års erfaring med rådgivning om dette særlige retsområde. Vi har endvidere gennem flere årtier som autoriseret bobestyrer ved retten i Glostrup og i andre retskredse behandlet dødsboer og varetaget arveretlige forhold i alle former. Endelig har vi valgt at yde juridisk rådgivning til erhvervsvirksomheder indenfor de generelle retsområder, som virksomheder normalt kommer i berøring med.

Vi har beskæftiget os indgående med disse specialer gennem årtier, og kontoret har således stor erfaring og juridisk ekspertise indenfor de nævnte retsområder. Derudover yder kontoret sædvanlig advokatbistand til private klienter.

Presseret & Medieansvar

Advokatfirmaet Siebert – Liedke har som et af de få advokatkontorer i Danmark specialiseret sig i presseret og medieansvar, og vi har som fast advokat for Ekstra Bladet mere end 30 års erfaring med rådgivning om dette særlige retsområde.

Vi rådgiver alle medier, herunder aviser, dagblade og fagblade, radio- og Tv-stationer m.fl. – om medieansvar og om de gældende regler om pressefrihed og ytringsfrihed, herunder Den Europæiske Menneskeretskonvention, straffelovens bestemmelser om injurier, medieansvarsloven, ophavsretsloven, erstatningsansvarsloven, reglerne om god presseskik (som de til stadighed udmøntes og udvikles i Pressenævnets løbende praksis) samt ytringsfrihedens grænser set i lyset af de nævnte regelsæt.

Den Europæiske Menneskeretskonvention er implementeret i dansk ret, og den omfattende retspraksis fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol har haft afgørende betydning og får stadigt større betydning for medieretten og pressens retlige muligheder for at varetage sin rolle som “public watchdog”.

Da grænserne for ytringsfriheden i vidt omfang fastlægges og udvikles løbende i retspraksis, forudsætter enhver rådgivning om presseret og medieansvar et indgående og ajourført kendskab til den omfattende retspraksis fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol og de danske domstole.

Vi varetager løbende retssager for pressen og journalister, herunder injuriesager, straffesager, forbudssager, erstatningssager og sager om ophavsretskrænkelser.

Vi bistår derudover løbende pressen og journalister i klagesager ved Pressenævnet, hvor der klages over tilsidesættelse af god presseskik og hvor der fremsættes krav om genmæle mv.

Herudover yder vi rådgivning om de særlige processuelle regler i retsplejeloven, som har betydning for pressens virke, herunder for eksempel reglerne om journalisters kildebeskyttelse, offentlighed i retsplejen, navneforbud, dørlukning, referatforbud og aktindsigt, og de regler, som gælder for pressens omtale af straffesager.

Vi bistår også private klienter i forbindelse med injuriesager, herunder for eksempel i forbindelse med injurierende og ærekrænkende udtalelser på Facebook og andre sociale medier.

 

Rådgivning til erhvervsvirksomheder

Vi yder generel rådgivning til erhvervsvirksomheder.

Ved virksomhedens etablering rådgiver vi om valg af selskabsform, hvis virksomheden ikke skal drives som enkelmandsvirksomhed. Vi bistår med registrering af virksomheden hos offentlige myndigheder, herunder bevillingsmyndigheder, Erhvervsstyrelsen og SKAT. Vi yder rådgivning om virksomhedens organisation
og de aftaler, der bør indgås mellem ejerne af virksomheden. Erhvervsvirksomheder har juridiske relationer til offentlige myndigheder, til personale, leverandører, kunder, samarbejdspartnere, lejere/udlejere, konkurrenter, investorer, långivere m.fl. En virksomhedens position på markedet afhænger blandt andet af, at virksomheden beskytter og håndhæver sine varemærker, designrettigheder, patenter og ophavsrettigheder mv., ligesom virksomheder må beskytte sig mod illoyal konkurrence fra konkurrenter eller fratrådte medarbejdere mv., jf. for eksempel Lov om forretningshemmeligheder og Konkurrence- og Markedsføringsloven. Vi yder generel rådgivning til erhvervsvirksomheder indenfor alle de retsområder, som i praksis har betydning for virksomheder. Nedenfor er angivet nogle eksempler på erhvervsretlige forhold, som vi rådgiver om.

Vores erhvervsrådgivning omfatter blandt andet følgende retsområder:

  • Aftaler og Kontraktforhold
  • Ansættelsesret
  • Entrepriseret
  • Fast Ejendom
  • Generationsskifte
  • Inkasso
  • lnsolvensret og Konkurs
  • Køb og Salg af Virksomhed
  • Lejeret
  • Markedsføringsret og immaterialret
  • Retssagsbehandling og Procedure
  • Selskabsret
  • Skatteret

Arv & Bobehandling

Kontoret har siden 1982 været autoriserede bobestyrer ved retten i Taastrup og fra 2007 ved retten i Glostrup, og advokat Carlo Siebert er i 2013 udnævnt som autoriseret bobestyrer ved retten i Glostrup.

Vort kontor har gennem årene behandlet mere end 2.500 dødsboer, både som bobestyrer og som advokat for arvinger i forbindelse med privat skifte, og vi har således en årelang og omfattende erfaring med behandling af dødsboer og rådgivning om alle arveretlige spørgsmål.

Vores bistand omfatter alle faser af bobehandlingen, herunder udarbejdelse af boregnskab og selvangivelse i skattepligtige boer samt varetagelse af bobehandlingen i forhold til skifteretten og skattemyndighederne.

Behandles boet som privat skifte, aftales det, hvilke opgaver der er behov for advokatbistand til, og hvilke opgaver arvingerne selv kan varetage, således at behandlingen af boet sker i et samarbejde med arvingerne.

Som led i vores rådgivning om arveretlige forhold bistår vi ved oprettelse af testamenter og ægtepagter, således at vi sikrer, at dokumenterne afpasses efter de formål, som testamentet og formueordningen skal varetage i forhold til ældre og yngre generationer, samlevere eller ægtefæller, fællesbørn og særbørn. Vi har bl.a. særligt fokus på særejeklausuler, længstlevendes testationskompetence, successionsrækkefølger {fordeling af arv i flere generationer af arvinger}, fordeling af arven ved længstlevendes død mv. Der skal således foretages en lang række overvejelser for at sikre, at testamente og ægtepagt imødekommer præcist de ønsker, som arveladeren og dennes familie har.

Vi bistår endvidere arvinger med tvister og retssager om arveretlige forhold ved skifteretten eller ved de almindelige domstole.

Vores rådgivning omfatter endvidere tilrettelæggelse og gennemførelse af generationsskifte og oprettelse af fonde og legater mv.

Vi bistår for eksempel med:

  • Rådgivning i arveretlige tvister oprettelse af testamenter og ægtepagter
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af generationsskifte
  • Oprettelse af fonde/legater
  • Privat og offentligt skifte
  • Uskiftet bo

I forbindelse med bobehandlingen er vores typiske opgaver:

  • Rådgivning om skifteform og arveudlæg mv.
  • Fordeling og salg boets ejendele, herunder fast ejendom, samt opsigelse af lejemål
  • Varetagelse af bobehandlingen i forhold til Skifteretten
  • Udarbejdelse af opgørelser og selvangivelser for dødsboet til skattevæsenet
  • Kontakt til pengeinstitutter, forsikringsselskaber og pensionsselskaber mv.
  • Udfærdigelse af boopgørelser og indberetninger til Skifteretten, herunder åbningsstatus